Jyske Bank – Historisk aftale normaliserer oliemarkedet fra juli 2020

7. maj 2020: Jyske Bank – Historisk aftale normaliserer oliemarkedet fra juli 2020

Efter historiens dårligste ”timing” af en magtkamp mellem Saudi Arabien og Rusland,
er OPEC+ alliancen genforenet med en stærk aftale i både volumen og tid. Aftalen
kompenserer lige nu ikke for overfloden af olie oven på COVID19-
efterspørgselschokket. Eskalerende olielagre, en svag oliepris og store prisudsving
ventes at dominere indtil juni. Fra juli, når verden forventeligt begynder at
normaliseres, vendes oliebalancen til underskud, og Brent-olieprisen stiger mod USD
50 i 1. kvartal 2021.
Værd at hæfte sig ved
 OPEC+ alliancen ledet af Saudi Arabien og Rusland er genforenet
 Ny produktionsaftale imponerer og giver klarhed helt ud til april 2022
 Uvist om første bølge af COVID19-pandemien er toppet
 Jyske Bank venter begyndende normalisering af efterspørgsel i H2 2020
 Overflod af olie ventes vendt til et globalt olieunderskud i H2 2020
 Svag Brent-oliepris på kortsigt, og stigende fra H2 2020 mod USD 50
Produktionsnedgang kompenserer ikke for overflod af olie… lige nu
Saudi Arabien og Rusland har, som ventet, genfundet fælles interesser, og det
oprindelige OPEC+ har indgået en historisk omfattende produktionsaftale i både
volumen og tid. Andre olieproducerende lande i regi af G20-samarbejdet støtter
op om nødvendigheden af at stabilisere oliemarkedet (se her) gennem primært en
olieprisforanlediget produktionsnedgang. Efterfølgende har Saudi Arabien og
Rusland i en fælles pressemeddelelse meddelt villighed til yderligere nedskæringer
i samarbejdet mellem OPEC+ og andre producenter, hvis det skønnes nødvendigt
(se her). Den historiske aftale forhindrer ikke et enormt olieoverskud før 2. halvår
2020, og vi forventer først en begyndende normalisering af den globale økonomi
efter juni 2020 (her). COVID19-pandemien har bevirket en uhørt nedlukning af den
globale økonomi, hvor eksempelvist 22 mio. amerikanere er blevet arbejdsløse på
blot fire uger, og den kinesiske økonomi faldt 9,8 % i 1. kvartal. Olieefterspørgslen
er kollapset og estimaterne svinger vildt. Overfloden af olie kommer meget
tydeligt til udtryk på det amerikanske kontinent, hvor forskellige oliekvaliteter har
nærmet sig en oliepris på 0 (nul). Læs hele rapporten, klik på linket nedenunder.

Olie+prognose+-+April+2020