Oliepriser stiger efter kraftigt lagerfald

10. januar 2018: Oliepriser stiger efter kraftigt lagerfald

Foto: /ritzau/Claus Bonnerup/

Tirsdag aftens lagerrapport fra American Petroleum Institute viste et fald i råolielagrene på 11,2 mio. tønder i sidste uge, hvor økonomerne havde ventet et fald på 3,9 mio. tønder. Samtidig steg lagrene af benzin 4,3 mio. tønder, hvor der var ventet en stigning på 2,6 mio. tønder, mens lagrene af destillater steg 4,3 mio. tønder mod en ventet forøgelse på 1,5 mio. tønder. Handlerne ser nu frem mod dagens officielle lageropgørelse fra energiministeriet i Washington. En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 69,10 dollar mod 67,90 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles onsdag morgen i 63,50 dollar mod 62,00 dollar tirsdag eftermiddag.