Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

22. december 2018: Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

2018 går snart på hæld. Et spændende år i oliebranchen, med sine op- og nedture, men hvor markedet forventer en stabilisering i priserne i 2019, efter man er nået til enighed mellem OPEC, Rusland og ikke OPEC-medlemmer, om at reducere den daglige produktion med 1,2 millioner tønder råolie fra januar 2019. Denne reduktion, burde være nok til at bringe markedet i balance, når man kigger på reduktionen af nye fund af olie reserver, samt den forventede stigning i den globale efterspørgsel i de kommende år fra vækstlande.

Eksperterne forventer en gennemsnitspris på BRENT -olien på $73 pr. tønde i 2019 og WTI -olien som er den primære olie, der produceres og sælges i USA, der normalt handles $ 6 - 8 under BRENT, hvilket vil sige at man forventer en gennemsnitspris på $65 pr. tønde. Dette vil for vores projekter betyde, at gennemsnitsprisen ligger på et niveau der vil kunne give et pænt driftsoverskud på de forskellige projekter i henholdsvis Texas & Louisiana.

Vi ser frem til et spændende 2019, hvor vi allerede nu har igangsat en ny forretningsmodel med opkøb af små felter, som har kilder med aktiv produktion samt renoveringskilder der p.t. er lukket ned, men som kan genstartes da der er påviste oliereserver fra den tidligere produktion.

Vi vil hermed ønske alle kunder og læsere af vores nyhedsbrev, en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

TEX OIL COMPANY